Kulinariske Høstdage på Knuthenlund

Fokus erpå det gode håndværk, kvalitet og smag – ’Vores budskab er at bringe fortiden ind i fremtiden’

Besøg det store Kulinariske Høsttelt, hvor vi bager, griller, shaker, brygger, tapper, dufter og smager. Kokken Rasmus Leck Fischer har sammensat opskrifter til årets Høst Burger og Øko Hotdogs, tidligere køkkenchef på Le Sommelier Christian Fangholm Bak er gået i udekøkkenet og Thomas Rode præsenterer sine produkter. Summerbird lancerer årets søde nyhed i samarbejde med Knuthenlund. De bedste lokale producenter står klar med fortællinger og smagninger. På scenen er der spændende indlæg om økologi, biodynamik, ostens liv og det gode bagværk. Tag på rundvisninger og kom helt tæt på livet på Knuthenlund.

Program:

  • Rundvisninger
  • Foredrag bla. ’Ostens liv’, Bryggerens øl, ’Hvilken betydning har biodynamisk dyrkning for vores mad’ , det gode bagværk mfl.
  • Smagsprøver
  • Fødevare producenter & Kultur
  • Spis i det grønne med lækker mad fra Knuthenlunds Ude Køkkener eller hæng ud med en cafe latte i halmkrogene.

Entré* kr. 75,- Børn u. 12 år. gratis

*I entreen får du adgang til det kulinariske Høsttelt, rundvisninger, foredrag og hestevognskørsel. (Mad, kaffe, øl mm. kan købes i Høstteltet)

På begge dage vil der være rundvisninger af vores dygtige medarbejdere, foredrag af producenter, salg af lokale fødevareprodukter og pop up køkkener og udstillinger fra lokale kunstnere.

 

Kulinarisk høsttelt

I detkulinariske høstteltkan du besøge mange spændende repræsentanter for håndværket og den gode kvalitet.

THOMAS RODE– stjernekokken Thomas Rode, også kendt fra Kong Hans som køkkenchef, og nu bla. med sin stenalderkost. Citat af Thomas Rode: ”Jeg er ikke bange for at have en holdning til fødevarer. Det har jeg haft hele mit liv og det går igen i alt hvad jeg gør og brænder for. Derfor er jeg heller ikke bange for at sige, at noget er bedre end andet – for det er det – især når det gælder smag og endnu vigtigere ernæring, men også når det gælder måden vi producerer vores fødevarer på”. Rode Teamet vil være på både lørdag og sønag (Thomas Rode vil være tilstede lørdag)

 SEALAND CONCEPT innoverer, producerer, markedsfører og sælger en række fine bæredygtige og økologiske fødevarer. Bla. Birkesaft og vild laks.

 ØSTERGAARD VIN ved Henrik Ploug producerer fantastiske æblevine fremstillet af økologiske æbler. Særlig kendt for sin CRYO, lavet på samme måde som Icewine.

KERNEGAARDEN fra Fejø, ved Anita & Kai Winther har et spændende sortiment af økologiske æble som er forædlet til most, cider, gastrik, eau de vie mfl. Har fået mange priser igennem tiden, bla. 2 år i træk kåret til Danmarks bedste æblemost og senest i 2015 kåret til årets lokale produkt i COOP.

BANDHOLM FRUGTPLANTAGE ved Lars og Anne arbejder med det økologiske æble i centrum og har et spændende udvalg af most, eddike, marmelader, sirup mm. og arbejder konstant på at udvikle og senest har de præsenteret Ketchup med æbler.

FREDERIKSDAL GODS ved Harald Krabbe, Morten Brink Iwersen, Jan Friis-Mikkelsen er godt i gang med en dansk vinrevolution. Frederiksdal producerer vin, som ingen har gjort før. Og gør det med de bedste råvarer, som det nordiske klima kan frembringe.

FRUGT FRA LILLEØ & ASKØ ved Claus Meyer / Peter Larsen, Lilleø er en del af sydhavsøerne og en idyllisk plet på Danmarkskortet. Her spiller klimaet en helt særlig rolle. I dag kendt for sine fantastiske produkter, bla. den koldpressede most og den friske frugt fra de gamle træer og sjældne sorter.

BANDHOLM HOTEL familiedrevet hotel ved Joseph Kristiansen og Jushua Dalgaard har på kort tid fået Bandholm Hotel helt op i ligaen for topklasse hoteller og fået mange priser og anerkendelser, seneste fra verdens største rejsehjemmeside TripAdvisor, som har kåret hotellet som Danmarks bedste hotel 2017

SUMMERBIRD Summerbird chocolaterie er på få år blevet anerkendt som noget af det bedste chokolade i verden. Det skyldes den kompromisløse tilgang til råvarer, den nænsomme forarbejdning, de innovative smagskombinationer samt den æstetiske emballage.

LOLLAND FALSTER LOVESTORM, kærlighedsstormen fra Lolland Falster, som vist ikke behøver nogen nærmere præsentation, men som lagde hele Danmark i april 2015, som svar på årtiers unuanceret mediedækning af Lolland Falster. LF Lovestorm er indbegrebet af stolthed over og kærlighed til Lolland Falster.

PALLE LINDAU – kunstner, har sommeren 2016 arbejdet på Knuthenlund og blevet dybt fascineret af dyrene på gården, og fremviser sin skildring af dyrene på gården igennem smukke skulpturer i bronze

HEIDE BERTHELSEN – kunstner, ’En streg med liv og sjæl’ Arbejder med tegning og har sin store passion for pasteltegning, og tager sine blyanter med og vil sidde og tegne de sortbrogede grise og vise sine tegninger og malerier.

ART BY FINNERMANN – kunstner Finn Arnesen, har sit eget galleri og flytter denne weekend ind på Knuthenlund med sine kunstværker og smukke farverige fairtrade kurve. Vil aktivt male for at se hvordan kunstværkerne skabes og udvikles.

KNUTHENLUND vil i ude køkkenerne arbejde med vores mange produkter, fortælle og vise hvordan produkterne kan anvendes. Vores dygtige lokale bager Marc Pabst, vil rådgive og give gode bagetips, tidligere køkkenchef fra Le Sommelier Christian Fangholm Bak vil styre køkkenet, hvor der bla. vil blive serveret Herregårds Smørrebrød, klassikere som har fået en twist fra det nordiske køkken, lækre sandwich, grill Tøost, Gourmet Burger og Øko Hotdogs. Nielsens Kafferisteri står klar til at servere en kop friskemalet økologisk kaffe, søde sager til og Krenkerup Bryggeri kommer med årets Høstøl.

Al denne dejlige mad kan købes og nydes i hyggelige spisekroge og i de grønne omgivelser.