Da gløggen kom til Danmark

Gløgg blev introduceret af madskribent Esther Scheel i ’Nu er det jul igen’ i 1938, der naturligvis forholdt sig til, hvad man skal drikke til julegilderne. Hun har både en mening og en opskrift, og der er absolut ingen rødvin involveret. Til gengæld er den langt mere potent.

Find den sorte gryde frem…

”Hvad mener De for Eksempel om den svenske Julepunch, som kaldes Gløgg? Har De nogensinde dristet Dem til at gaa i Lag med at drikke den? Endsige lave den? Jeg vil paa forhaand betro Dem, at den ikke er for Svæklinge, for det er noget af det mest djævleblændt lumske, jeg har været ude for.

De maa lave den i en sort Gryde, og det første Skridt er at øse en Pilsner ud i den. I det skummende Øl drukner De nu foreløbig et par Stykker hel Kanel, en halv Snes Kryddernelliker, lidt hel Kardemomme og en eller to Haandfulde Rosiner – det kommer an paa, om det er Dem selv eller Deres Mand, der maaler Rosinerne – en haandfuld smuttede Mandler, som skal følge efter Rosinerne, kan De selv tage Dem af. Naar De saa har sat et Par Stykker Kandiseret Pommeransskal ud at sejle paa de oprørte Vover, øser de 400 g Melis i Suppedasen og giver det hele et raskt lille Opkog.

Saa snart De ser de koge, løfter De det af Ilden og hælder en halv Liter god Brændevin, en halv liter Cognac – det behøver ærlig talt ikke være den allerbedste – og trekvart Liter Portvin i den sorte Gryde, der nu dufter som en Skypumpe kommet direkte fra det hedste Ceylon eller Bagindien, hvor alt hvad der er krydret gror under samme Sol, og den sættes et Øjeblik over Ilden igen, men den maa ikke koge!

Sukkertoppe har mange størrelser, og det gælder om at vælge den rigtige. De kan stadig købes – fx i Den Gamle Købmandsbutik i Nykøbing F.

Nu er Tidspunktet nemlig kommet, hvor den i stor Triumf skal bæres ind i Stuen, hvor der i forvejen er anbragt en Trefod eller et lille Fundament af Mursten paa et tykt Underlag paa Bordet, hvor de smaa Glaskrus til Gløgen staar parat. Hele Familien stimler nu aandeløse sammen om Punchebryggeren, som lægger en Staaltraadsrist over Gryden, og med mystiske Beværgerlser lægger et stykke Topsukker paa Risten, som ikke skal dække hele Gryden – kun saa meget som den midterste Trediedel. Der skal være plads til at øse Punchen op paa begge Sider af Risten.

Nu øses Punchen op over Sukkerklumpen, og vi stikker Ild i den. Der gør en fænomenal Virkning at slukke alt Lyset i Stuen, mens Punchen stadig øses op over det svindende Sukkerbjerg, der gaar op i smaa ede, lystige Luer. Og hvis nogen samtidig kan synge gamle Viser, kan vi drømme os mange hundrede Aar tilbage i Tiden. Naard Sukkerbjerget tilsyneladende er gaaet op i Flammer, er Punchen færdig til at serveres. Den øses op i smaa Glaskrus, og vi skaaler alle sammen med hinanden, og husk – at naar De tager den første hede Mundfuld, saa er den sidste lille blaalige Flamme fra Sukkerbaalet, de slipper ned i Deres ædlere Dele. Saaden drikker man altså Jul på svensk.”

Glaskopper er nok det mest genkendelige i opskriften…

Der er jo unægtelig gået noget tabt over årene, og lidt af festen er forsvundet på vej fra sukkerbjerge til papgløgg. Og en betragtelig del alkohol. I dag kan svæklingen sagtens drikke gløgg. Men her er altså den ’originale’ opskrift, som nok stadig vil gøre lykke – også selvom gryden ikke længere er sort.

 

Ingredienserne

 

½ mørk øl

1 stykke hel kanel

5 kryddernelliker

3 kardemommekapsler

1 lille håndfuld rosiner

1 lille håndfuld smuttede mandler

20 g kandiseret pomeransskal i fine strimler eller tern

50-200 g melis (afhængig af, hvor sød man vil have den)

2½ dl god brændevin

2½ dl brandy eller cognac

3 ¾ dl tawny portvin

En klump topsukker – på størrelse med en valnød. (Dvs. man skal skære toppen af sukkertoppen – ikke bruge den hele.)

 

 

Anduin

 

Skriv et svar