Den rene vare

Hvorfor lige babymos? Fordi vi fik en baby. Nogle gange er logikken let at følge.

 

Alle vil gerne give deres spædbørn det bedste, og det betyder i dagens Danmark, at alt, hvad der puttes i munden, skal være i orden – ingen plast med ftalater – ingen mad med tilsætningsstoffer, og økologi er bare en selvfølge.

Nu kan de små så få frugt på glas – fint moset og endda med skrællen moset med. Her sidder der masser af vitaminer og god smag, så det skal baby også have glæde af.

Frugten er fra Fejø, og hvem har ikke hørt om Fejø-æbler eller pæreskuderne, som sejler til København? Foreløbigt kan man få æblemos, pæremos – eller blanding. Der kommer måske flere varianter til, men lige nu holder man sig til æbler og pærer.

Det er Bandholm Frugt, som står for forarbejdningen, og det er ikke så enkelt endda at lave babymad. Der skal mange forsøg til – både med pasteuriseringstemperaturer, æblesorter osv., før man ender med et produkt, som er både godt og holdbart, og som kan sælges via en webshop.

Den direkte vej

Mosen leveres direkte til kundens dør af FraFejø selv – her er ingen fordyrende mellemled men direkte kontakt mellem forbruger og producent. Det sker et par gange om måneden og koster 50 kr. uanset mængden af varer.

Dem kan man i øvrigt supplere med andet godt fra netbutikken – her er også både most, cider og marmelader – og alt er økologisk.

’Vi vil gerne invitere til samarbejde – hvis lokale, økologiske producenter gerne vil have produkter med i webbutikken og med ud til kunderne, så er det bare at ringe,’ forklarer Thomas. Der er plads til mange flere varer i både webbutik og bil, men de skal være lokale, fx fra Lolland. For nogle kan det måske være måden at få distribueret varerne – noget som for de fleste små producenter er en stor udfordring.

 

Anduin

Mad er vel en messe værd

Væg til væg smagsoplevelser på Hørkrams julemesse i Bellacentret.

Man kan blive træt i benene og i fødderne, men ikke træt i munden efter 7 timer i selskab med smagsprøver og synsindtryk fra over 200 stande. Der er trængsel, men den er overkommelig; og selv om man tygger næsten kontinuerligt, kan man nå at snakke og stille spørgsmål og høre om produktionsmetoder både er og hisset. Skulle man blive lidt mat, er der altid noget is i nærheden. Italiensk champagneis er ikke det værste lige at friske ganen med.

 

Appelsin er hot

Det nye sort er orange som i appelsin – i hvert fald når det gælder julesild. Appelsinsmagen er mere udtalt i år, og det bliver sildene kun bedre af. De er så også lysere end den farve, man normalt forbinder med julesild. Skulle man ønske et alternativ til brunede kartofler, er en marinade med appelsin og krydderier heller ikke værst. (Fx til lige at varme igennem i på panden efter at have kogt og evt. pillet i god tid).

Det gule fås nu også som rødbede – smagen er stadig umiskendelig rødbede – kun farven er en anden.

Gule rødbeder smager som rødbeder.

Spegepølse til næsen

Der er mange slags spegepølser, og nogle af de italienske salamier – bl.a. lavet af vildsvin – er fantastiske. Vælger man salami med trøffel, starter oplevelsen sådan ca. 10 cm fra næsen, før man tager en bid, for trøffel er meget aromatisk. Den smager fantastisk, selvom det måske for nogle er en ’acquired taste’.

Og apropos aquired taste….

 

Ris a la mande med larver, anyone?

Insekterne har gjort sit indtog på madarenaen, og man kunne gøre sig klogere på, hvordan – inkl. sætte tænderne i en smagsprøve på ris a la mande med insekter og knasedrys af sukkerristede minilarver. Det smager aldeles udmærket.

Nina Askov fra Buglady nævnte, at fx energibarer med insekter solgte bedst, og undrede sig over det. Det er nu ikke så underligt, for laver og insekter ser ikke indbydende ud og er meget lettere at spise camoufleret som bar – eller i ris a la mande.

Hvad vil du helst sætte tænderne i – dem her… eller ris a la manden?
Ris a la mande med lavedrys.

Øko på flaske

Der er efterhånden et utal af økologiske drikke inkl. et par ’efterligninger’ af Wish, som også var repræsenteret. Flere slags sodavand, en del ginger ale, som ikke alle var lige ginger i smagen. Her er rabarber og rabarberblandinger stærkt med. Det kan så være så som så med rabarbersmagen. Den bedste udgave af den, fås som italiensk is.

 

Frugt og grønt

Der er mange nye slags frugt, og man kan få champignonplanter og spise bladene, som smager af – champignon.  Den kan bruges ligesom andre friske krydderurter og minder om basilikum i udseendet.

Kartofler var bl.a. repræsenteret af smukke eksemplarer fra lammefjorden, hvor man kæmper med kvaliteten i år – vejret har været en prøvelse. Man løser en del af problemerne med gode emballager med mikroperforering og kontrolleret luft, hvilket bl.a. forsinker kondens, mug og grønfarvning.

Krydderurter i krukker – og ingen kunne gætte, hvad champignonplanten var.

Bornholmske procenter

Årets snapse var Bornholmske, og de smager fantastisk. (Det var godt, der var gratis bus til og fra messen). Chilisnaps med citrontonic er klasse – citronen får skarpheden fra chilien til at føles næsten som en prikken fra brus sammen med en fin, lys overtone af friskhed. Kan klart anbefales. Hindbær/ingefær/granatæble er heller ikke så ringe. En farve som læbestift og en smag som bolsjer på steroider. Dobbelt sekser, tak.

Bring it on…

 

Brunkager med hvad??

Lidt nyt til julebordet er brunkager med blåskimmel-mascarpone-creme. Let at lave: man rører en meget blød blåskimmelost med mascarpone, til den er luftig og sprøjter på i toppe på brunkager. Jeg ville eksperimentere lidt mere med opskriften, men noget på brunkagerne kan godt have en fremtid. Der ville jeg så overveje at genoptage ideen med appelsin til mascarponen. Måske hjulpet lidt med kandiseret ingefær. Det må komme an på en prøve.

Nej, de smager ikke mere sexet, end de ser ud. Men man kan eksperimentere…

 

Salt til lands og til vands

Salt kommer i mange former – og i mange farver. Hos Norður Salt på Island laver man havsalt i flere smagsvarianter, og ved Mariager er der en salthorst, hvor man kan pumpe salt op. Der tilsætter man krydderurter. Resultaterne er forskellige både i udseende og måden, smagen er tilsat på, men begge typer smager fint. Salt kan smage af noget og ikke bare være salt – også i den rene form. Salt har været fremstillet af bønderkoner i alle kystegne af Danmark til både husbehov og videresalg.

Salt med lakrids, blåbær, rabarber…

Anduin

 

Og så var der selvfølgelig kager…. og lakager… og skærekager… og kage med…

Ambitiøs restaurantdyst

Sydhavsøernes Frugtfestival har valgt restauranterne til en ambitiøs dyst.

 

Oreby Kro, Restaurant Flamez og Hotel Saxkjøbing er med i dysten, og skal hver især præsentere en tre-retters frugtmenu i sæson, hovedsageligt fremstillet af lokale råvarer, og med et altoverskyggende fokus på og hjerte for at kunne anvende frugt i alle 3 retter.  Essensen er at det skal være restauranten bedste bud på en frugtmenu i sæson, som kan vinde enhver herboende og turisters ”madhjerter”.

På Sakskøbing Torv bliver der opstillet et professionelt udstyret køkkentelt, hvor konkurrencens praktiske del afvikles. Der skal fremstilles 35 små anretninger på størrelse med en tapas-anretning. Hver ret skal præsenteres af kok og elev i et spisetelt, hvor de bedømmes af et dommerpanel.

 

Samarbejde med CELF

”I år har festivalen 10-års jubilæum. Den anledning har vi brugt til at gentænke den tidligere kokkekon-kurrence, ud fra et ønske om at tage fat i egnens dygtige kokke, og hylde dem gennem en ny konkurrence tilegnet dem.

Det falder fint i tråd med at CELF her i 2017 får hovedforløbet for gastronomer/caterer med i uddannelsesporteføljen, hvormed man kan tage hele kokkeuddannelsen i Nyk. F. Konkurrencen rummer derfor også et tæt samarbejde ml. en elev fra hovedforløbet og en elev fra grundforløb2, og hver af de deltagende restauranter.  Eleverne vil bistå restauratørerne før og under konkurrencen, ligesom det er dem, der skal dokumentere retterne og bistå med formidling,” forklarer Karin Hvidtfeldt fra Frugtfestivallen.

 

Program

Kl. 10 sættes konkurrencen i gang med rullende opstart

Kl. 10. 30 åbner Chili-Claus cenen

Kl. 10.45 – 11.00 fortæller Bo, faglærer fra CELF, om pricipper for konkurrence på scenen. Kokke og elever præsenteres på scenen.

Kl. 11.00 – 11.30 er der Frugt Battle på scenen ml. Kerteminde og Guldborgsund Kommunes borgmester og deres team på 3 personer i alt.

Kl. 11. 50 bydes dommerne velkommen  og seates i dommerteltet

Kl. 12. 00 serveres første forret .

Kl 14.45 serveres sidste dessert.

Kl 15.30 hyldes en vindende kok og elev fra CELF på frugtscenen

 

 

Sakskøbing Frugtfestival

Med et gratis børnekøkken, en mundvandstrækkende kagebegivenhed ved Danmarks eneste Konditorfagskole, flere end 60 udstillere og aktivitetsstande og hele tre motionsløb, er Frugtfestivalen blevet et at fyrtårnene i ”Sydhavsregionen” i formidlingen af egnens mange kvalitetsfødevarer. Dertil fejrer festivalen frugt temaet på en helt særlig måde i år, nemlig ved at iværksætte en regulær Frugt Battle coachet af Chili Klaus, med den lokale borgmester John Brædder som holdkap-tajn versus et hold anført af Kertemindes Borgmester Hans Luunbjerg. En borgmester der også har hang til frugtavl, da kirsebærfestivalen har hjemme i hans kommune. Frugt Battlen vil således give de to borgmestre mulighed for at demonstrere deres vid på frugtavl, sorter, produktionsmængder mv. ligesom de skal gennem en test på hurtighed og selvfølgelig smage på et par hotte frugter undervejs også …

Rasmus fra Oreby Kro

Ny Restaurantdyst for lokale topkokke i år

Lørdag den 16. september dyster Oreby Kro, Restaurant Flamez, Hotel Saxkjøbing og Restaurant Pomle Nakke om at præstere den bedste treretters sæsonnære menu, fremstillet af lokale råvarer og  produkter – selvfølgelig med et altoverskyggende fokus på og hjerte for at anvende frugt i alle 3 retter. Essensen er at det er restaurantens bedste bud på en frugtmenu i sæson, som kan vinde enhver herboende og turists ”madhjerte”.

 

Jordbærmadder å andre sommerfristelser

Jo, det er sommer – og man kan spise jordbær direkte fra marken eller på helt nye måder.

 

Jordbærcarpaccio
Jordbærcarpaccio

Sådan en ganske almindelig søndag er en god dag at tage en tur rundt til sine lokale gårdbutikker og forsyne sig med både de helt friske lækkerier direkte fra marken og lidt til fryseren, så der er til flere dages grill.

Lige nu er det jordbærsæson, og man kan gå i marken og plukke til de søde ting som jordbær med fløde, jordbær med vanilleis – evt. på bund af marengs eller mandelrand. Men jordbær kan faktisk også spises på rugbrød med smør. Og så kan jordbær bruges i salater -f.eks. som jordbærcarpaccio:

Jordbærcarpaccio

500 g jordbær

1 lille blomkål

1 lille bundt bredbladet persille

50 g saltede mandler

50 g hel parmesanost

2 spsk olivenolie

peber

Skyl jordbær og blomkål og nip jordbærrene. Skær blomkål og jordbær i tynde skiver. Anret smukt i lag på et fad. Skyl persille og fordel bladene over salaten sammen med hakkede saltmandler og flager af parmesan. Dryp med eddike og krydr med peber.

Selvpluk på Tokkerupgård

Selvpluk på Tokkerupgård

Vil man gerne have en fantastisk kartoffelsalat til sine grillede pølser – kan anbefale limousinepølser med pesto – så er den her lige sagen:

DSCI0032-lPersille/purløgsmarineret kartoffelsalat

Marinade

3 spsk eddike

3 spsk olie

3 spsk vand

1 spsk dijonsennep

saften af ½ citron

1 spsk sukker

hvid peber

1 finthakket løg

4-6 spsk hakket persille/purløg

Bland godt og hæld over kartofler, skåret i mindre stykker. Lad salaten trække min. ½ time i køleskab.

Kartoffelsalat er altid god til grill
Kartoffelsalat er altid god til grill

Anduin

Man kan få mange lækkerier med hjem fra gårdbutikkerne - og man ved, præcis hvor maden kommer fra
Man kan få mange lækkerier med hjem fra gårdbutikkerne – og man ved, præcis hvor maden kommer fra

Sommersalat

Jordbær (fx 1 bk)

Spidskål 1(fx et lille)

Ærter 1 (fx 2-3 dl)

Hakket persille (meget lidt – det kan hurtigt blive dominerende . fx 3 spsk)

(til 4)

Blandes  i mængde efter behov. Det er ikke nødvendigt med en dressing, men man kan bruge flere ting. Et strejf trøffelolie smager godt. En sjat havtorn- eller hyldeeddike er fint – bedste valg til min gane: en sjat solbæreddike. Bare en sjat, der fugter.

Smager fantastisk frisk.

 

PS. Hvis spidskålen har huller – så betyder det bare, at den ikke er sprøjtet.

IMG_6410

 

Kartoffelferie – hvorfor nu det?

Robert Warthmüller: König Friedrich der Große inspiziert den Kartoffelanbau Deutsches Historisches Museum, Berlin (Gm 2006/16)
Robert Warthmüller: König Friedrich der Große inspiziert den Kartoffelanbau
Deutsches Historisches Museum, Berlin (Gm 2006/16)

 

Fordi man for ikke så længe siden dyrkede så mange kartofler, at børnene måtte hjælpe til med at få dem op inden frosten – der var ikke maskiner til det dengang, og man spiste heller ikke ris eller spaghetti, så der var brug for rigtigt mange kartofler.

 

Du kender helt sikkert kartofler – måske som kartofler med brun sovs, som kartoffelmos eller i hvert fald som pomfritter. Men man har ikke altid spist kartofler i Danmark. Faktisk var det meget meget svært at overbevise folk om, at kartoffelspiseri var en god ide, da de første gang kom til landet.

 

Fra Andesbjergene

Kartoflen er fra Sydamerika – fra Andesbjergene, hvor Inkaerne dyrkede mange forskellige slags kartofler – og hvor indianerne stadig dyrker dem. Kartoflen er nemlig en af de få afgrøder, der kan gro højt oppe i bjergene, hvor der er koldt og vådt. Kartoflen hører til natskygge-familien, som er meget giftig, dvs. alt det, der er over jorden, er giftigt. Rødderne – og dermed kartoflerne – er ikke.

Da spanierne erobrede store dele af den Sydamerikanske vestkyst mødte de også kartoflen, og da spaniere også bliver sultne, kom de til at spise kartofler. Der havde de indianerne til at lære dem, hvordan kartofler skal tilberedes, så det gik udmærket. Men… de tog selvfølgelig nogle med hjem til Spanien engang i 1560’erne og fortalte vidt og bredt om, hvor nyttig kartoflen er.

 

Ristet kartoffelstængel

Der blev foræret kartofler og kartoffelplanter til betydningsfulde personer som konger og dronninger – men desværre fulgte der ingen brugsanvisning med. Så kokkene måtte gætte på, hvordan de skulle tilberedes – og det blev til alt fra giftig salat af bladene til ristede stængler og alt muligt andet. Der var ikke ret mange, der fandt ud af, at man bare skulle tage knoldene og koge dem.

 

Kartoffelmagi

Faktisk blev kartofler så upopulære, at de i stedet for at blive spist blev brugt til sort magi:  På Sicilien kunne man f.eks. skrive navnet på en person, man ønskede ondt, og stikke papiret i en kartoffel og grave den ned. Inden en måned ville personen være død!

Den kunne også bruges til mindre alvorlige ting – f.eks. at fjerne vorter. Man skal bare gnide vorten med en kartoffel – men det skal være en stjålet kartoffel. Ellers virker det ikke.

Skriv navnet...
Skriv navnet…

Forbuden frugt

Men hvorfor kom vi så alligevel til at spise kartofler? Fordi der var nogle, der var snedigere end som så. Og fordi krige og hungersnød får folk til at spise alt. Også mystiske og ukendte ting som kartofler.

Den tyske kejser forsøgte at få folk til at dyrke kartofler ved at true dem med at få ørerne skåret af, hvis de ikke gjorde det. Frederik den Store af Preussen var klogere. Han satte vagter om sine kartoffelmarker, som om det var nogle meget kostbare planter og lod lige så stille vagterne lade som om de sov – eller gå hjem – i forventning om, at så kom der nok nogle og stjal kartoflerne om natten. Og det gjorde der også. Forbuden frugt er jo som bekendt meget interessant. Frederik havde så stor succes med at få undersåtterne til at spise kartofler, at han – også – blev kendt som Der Kartoffelkönig -’kartoffelkongen’.

 

Krig og sult

Desværre var 1700-tallet også en periode med mange krige og dermed også sult for mange mennesker i Europa. Og når man sulter, så spiser man, hvad man kan få fat i – også kartofler. I flere krige brugte soldaterne mere tid på at stjæle kartofler fra hinanden end på at slås. Og når de kom hjem – ja så vidste de alt om, hvor vigtig kartoflen er. På den måde blev kartoflen også udbredt – og det gik også hurtigt op for folk, at udbyttet af en kartoffelmark rakte meget længere end både korn og kål og mættede bedre, og man kunne derfor lettere klare sig med de småbitte jordlodder, som mange måtte nøjes med. Kartoflen tog heller ikke så meget skade, hvis sommeren ikke var god og varm.

 

Kartoflen i Danmark

Kartoflen kom første gang til Danmark med huguenotterne – en gruppe af flygtninge, der blev forfulgt pga. af deres religion, og som primært fik lov til at bo i Fredericia. De fik dog ikke rigtigt udbredt kartoflen til andre.

Kartoflen kom så anden gang, fordi kongen ville have det og importerede ‘kartoffeltyskere’ – dvs. tyskere med forstand på at dyrke kartofler – til Jylland, hvor jorden er sandet og egner sig rigtigt godt til kartofler. Det hjalp. Det hjalp også, at der var en mand, der blev fuldstændigt bidt af en gal kartoffel, og skrev og talte med glødende begejstring om kartoflen: hr. Jakob Kofoed Trojel. Han skrev i 1772 ‘Afhandling om kartoflers avl og brug’, så ingen længere kunne påstå, at de manglede en brugsanvisning på kartofler.

 

Brændevin

Stille og roligt kom kartoflen ind i køkkenet – og der kom opskrifter på mad med kartofler – og brød og kager såmænd også – og folk blev vant til at bruge kartoflen til hverdag og blev efterhånden afhængig af denne udenlandske knold, som er så let at dyrke og mætter så godt. Måske det også hjalp lidt ekstra, at man opdagede, at man kan lave brændevin af kartofler.

 

Usynlig lim

Af kartofler laves udover den sædvanlige mad og snaps også kartoffelmel, som i gamle dage blev brugt til dels at stive tøj som forklæder og kapper, og dels til at jævne f.eks. rødgrød og fløjlsgrød. I dag bliver kartoffelmel stadig brugt men mest på ‘usynlige’ steder som i slik – f.eks. vingummi og lakridskonfekt – og piller, hvor det fungerer som ‘lim’ og får det hele til at hænge sammen.

 

Anduin

Madskolen er kursusklar

Så er Madskolen i Sakskøbing åben – og det er kursustilmeldingen også.

img_7725

Det var en festlig åbning, da Sakskøbing Madhus åbnede med fuld musik og ikke mindst lyn-bageskole, hvor Folketingsmedlem Marcus Knuth, borgmester John Brædder og OL-guldvinder i roning Mads Reinholdt Rasmussen forsøgte sig med æblepuf. Mads, som har en mor, der er kok, havde tydeligvis et forspring, men der var omhu hele vejen, og resultatet blev godt.

img_7759

På Sakskøbing Torv var der opstilling af boder, hvor de kommende undervisere på Madskolen viste deres kunnen og gav smagsprøver, og der er helt klart noget at glæde sig til, hvis man vil lære at lave mad som på Oreby Kro, chokolade med ganache uden fløde, sylte som Joan Thorlin, madkunst a la Meyer eller se Tobias svinge hammeren, når han viser, hvordan man laver vulkanudbrud. Men det er kun for børn.

img_7836

Kurserne kan bestilles her:

https://billetto.dk/da/bagekursus-ved-marc-pabst

https://billetto.dk/da/kagekunst-med-tobias-hamann-kun-for-boern

https://billetto.dk/da/gourmetmad-for-alle-simpel-velsmag-af-lokale-raavarer

https://billetto.dk/da/syltning-saet-havens-frugt-groentsager-og-urter-paa-glas

https://billetto.dk/da/search?categories=food

https://billetto.dk/da/chokolade-kursus-ved-chocolatier-peter-svenningsen

https://billetto.dk/da/egnsretter-i-saeson

img_7866

Frugtvins battle og sjove kurser

img_20160917_144041fb

Det er mageløst, selv at få fingrene ned i råvarerne og skabe noget lækkert. Alle workshops foregår i de spritnye, lokaler på Sakskøbing Madskole, mens frugtvinssmagningen –  Frugtvins Battlen  – foregår på Hotel Saxkjøbing, som serverer en let og lækker tapas tallerken til smagningen.

Frugtvins Battle – Nord og Syd – diskuterer gæret vellyst på flaske

Søndag d. 18. sept. kl. 14.00 – 15.30 på Hotel Saxkjøbing, Teatersalen

Frugtvinsproducenterne Jens Skovgaard Cold Hand Winery i Randers, og Harald Krabbe Frederiksdal Kirsebærvin på Vestlolland, dykker ned i frugtvinens forunderligheder, mange facetter og muligheder i sammensætning med mad. Begge nærer de et indædt ønske om at bedrive Danmarks absolut bedste frugtvine.

 Pris: DKK 325 pr. næse (max. 80 deltagere) inkl. tapas.

 

Chokolader med fyld fra Sydhavsøerne

Lørdag d. 17 sept. kl. 13.00 – 14.30 på Sakskøbing Madskole

Chocolatier Peter Svenningsen, byder dig indenfor i et nytænkende univers af chokolade og ganache. Peter vinder internationale priser for sine fyldte chokolader, ud fra tanken om at fyldet ikke skal overdøve chokoladesmagen, men blot forstærke den. En hårfin balance som man på denne workshop kan få indblik i.

 

Syltning med afsæt i Sydhavsøerne

Lørdag d. 17. sept. kl. 10.30 – 12.00  eller kl. 15.30 -17.00 på Sakskøbing Madskole

Restauratør og madformidler Joan Thorlin afslører syltningens hemmeligheder.

Lær at lave forskellige slags sylt, klassisk syltetøj og chutney, alt sammen på basis af saftige blommer, pære og æbler. Joan arbejder dagligt med rigtig mange former for sursødt tilbehør i sit spisehus, så glæd dig til selv at få fingrene i de gode råvarer, og til slut at tage fyldte glas med lækkerierne med hjem.

 

Meyers Bagerier slår dejen op – få ny viden, som kan give dig et bedre brød resten af livet.

Søndag d. 18. sept.

Location: Sakskøbing Madskole

 Lær at starte og vedligeholde en surdej, og at ælte brøddejen til perfektion.

Du får viden om hævemetoder, og om hvordan opnår du opnår at lave den perfekte sprøde skorpe og fugtige krumme. Med hjem får man et lækkert brød, som er bagt med surdej lavet på gærede æbler.

 

Billetter købes på Billetto.

Pas på mundvandet

Der er markedssstemning på torvet i Maribo denne uge.

Vildsvinesalami med trøfler og ægte serrano skinker
Vildsvinesalami med trøfler og ægte serrano skinker

Der blev lovet ‘sydlandsk marked’, og det holder. Maribo torv er fyldt med sydlige (og et par nordlige) fristelser fra italienske sko til hollandsk ost. Chokolade, kager, kiks, skinker, vildsvinesalami med trøfler, gedeost med brændenælder og nøddekager på størrelse med grydelåg. Lækre sager fra mange steder og med masser af smagsprøver – også af ting, man ikke får serveret til dagligt. Hvad med bæverspegepølse f.eks.?

Ost jeg vil ha ost... og de her er hollandske
Ost jeg vil ha ost… og de her er hollandske

Det er godt, der er en pengeautomat lige om hjørnet, for der er kø både der og ved skinkerne.  Super hyggeligt – og det varer helt til på lørdag med åbningstider som butikkerne.

Kager på størrelse med grydelåg
Kager på størrelse med grydelåg

Led jer ganske roligt i fristelse – der er virkelig noget at komme efter.

Kiks, chokolade og italiensk nougat med alt muligt godt
Kiks, chokolade og italiensk nougat med alt muligt godt

 

Anduin