De Kulinariske Øer

Kartoffelferie – hvorfor nu det?

Robert Warthmüller: König Friedrich der Große inspiziert den Kartoffelanbau Deutsches Historisches Museum, Berlin (Gm 2006/16)

Robert Warthmüller: König Friedrich der Große inspiziert den Kartoffelanbau
Deutsches Historisches Museum, Berlin (Gm 2006/16)

 

Fordi man for ikke så længe siden dyrkede så mange kartofler, at børnene måtte hjælpe til med at få dem op inden frosten – der var ikke maskiner til det dengang, og man spiste heller ikke ris eller spaghetti, så der var brug for rigtigt mange kartofler.

 

Du kender helt sikkert kartofler – måske som kartofler med brun sovs, som kartoffelmos eller i hvert fald som pomfritter. Men man har ikke altid spist kartofler i Danmark. Faktisk var det meget meget svært at overbevise folk om, at kartoffelspiseri var en god ide, da de første gang kom til landet.

 

Fra Andesbjergene

Kartoflen er fra Sydamerika – fra Andesbjergene, hvor Inkaerne dyrkede mange forskellige slags kartofler – og hvor indianerne stadig dyrker dem. Kartoflen er nemlig en af de få afgrøder, der kan gro højt oppe i bjergene, hvor der er koldt og vådt. Kartoflen hører til natskygge-familien, som er meget giftig, dvs. alt det, der er over jorden, er giftigt. Rødderne – og dermed kartoflerne – er ikke.

Da spanierne erobrede store dele af den Sydamerikanske vestkyst mødte de også kartoflen, og da spaniere også bliver sultne, kom de til at spise kartofler. Der havde de indianerne til at lære dem, hvordan kartofler skal tilberedes, så det gik udmærket. Men… de tog selvfølgelig nogle med hjem til Spanien engang i 1560’erne og fortalte vidt og bredt om, hvor nyttig kartoflen er.

 

Ristet kartoffelstængel

Der blev foræret kartofler og kartoffelplanter til betydningsfulde personer som konger og dronninger – men desværre fulgte der ingen brugsanvisning med. Så kokkene måtte gætte på, hvordan de skulle tilberedes – og det blev til alt fra giftig salat af bladene til ristede stængler og alt muligt andet. Der var ikke ret mange, der fandt ud af, at man bare skulle tage knoldene og koge dem.

 

Kartoffelmagi

Faktisk blev kartofler så upopulære, at de i stedet for at blive spist blev brugt til sort magi:  På Sicilien kunne man f.eks. skrive navnet på en person, man ønskede ondt, og stikke papiret i en kartoffel og grave den ned. Inden en måned ville personen være død!

Den kunne også bruges til mindre alvorlige ting – f.eks. at fjerne vorter. Man skal bare gnide vorten med en kartoffel – men det skal være en stjålet kartoffel. Ellers virker det ikke.

Skriv navnet...

Skriv navnet…

Forbuden frugt

Men hvorfor kom vi så alligevel til at spise kartofler? Fordi der var nogle, der var snedigere end som så. Og fordi krige og hungersnød får folk til at spise alt. Også mystiske og ukendte ting som kartofler.

Den tyske kejser forsøgte at få folk til at dyrke kartofler ved at true dem med at få ørerne skåret af, hvis de ikke gjorde det. Frederik den Store af Preussen var klogere. Han satte vagter om sine kartoffelmarker, som om det var nogle meget kostbare planter og lod lige så stille vagterne lade som om de sov – eller gå hjem – i forventning om, at så kom der nok nogle og stjal kartoflerne om natten. Og det gjorde der også. Forbuden frugt er jo som bekendt meget interessant. Frederik havde så stor succes med at få undersåtterne til at spise kartofler, at han – også – blev kendt som Der Kartoffelkönig -’kartoffelkongen’.

 

Krig og sult

Desværre var 1700-tallet også en periode med mange krige og dermed også sult for mange mennesker i Europa. Og når man sulter, så spiser man, hvad man kan få fat i – også kartofler. I flere krige brugte soldaterne mere tid på at stjæle kartofler fra hinanden end på at slås. Og når de kom hjem – ja så vidste de alt om, hvor vigtig kartoflen er. På den måde blev kartoflen også udbredt – og det gik også hurtigt op for folk, at udbyttet af en kartoffelmark rakte meget længere end både korn og kål og mættede bedre, og man kunne derfor lettere klare sig med de småbitte jordlodder, som mange måtte nøjes med. Kartoflen tog heller ikke så meget skade, hvis sommeren ikke var god og varm.

 

Kartoflen i Danmark

Kartoflen kom første gang til Danmark med huguenotterne – en gruppe af flygtninge, der blev forfulgt pga. af deres religion, og som primært fik lov til at bo i Fredericia. De fik dog ikke rigtigt udbredt kartoflen til andre.

Kartoflen kom så anden gang, fordi kongen ville have det og importerede ‘kartoffeltyskere’ – dvs. tyskere med forstand på at dyrke kartofler – til Jylland, hvor jorden er sandet og egner sig rigtigt godt til kartofler. Det hjalp. Det hjalp også, at der var en mand, der blev fuldstændigt bidt af en gal kartoffel, og skrev og talte med glødende begejstring om kartoflen: hr. Jakob Kofoed Trojel. Han skrev i 1772 ‘Afhandling om kartoflers avl og brug’, så ingen længere kunne påstå, at de manglede en brugsanvisning på kartofler.

 

Brændevin

Stille og roligt kom kartoflen ind i køkkenet – og der kom opskrifter på mad med kartofler – og brød og kager såmænd også – og folk blev vant til at bruge kartoflen til hverdag og blev efterhånden afhængig af denne udenlandske knold, som er så let at dyrke og mætter så godt. Måske det også hjalp lidt ekstra, at man opdagede, at man kan lave brændevin af kartofler.

 

Usynlig lim

Af kartofler laves udover den sædvanlige mad og snaps også kartoffelmel, som i gamle dage blev brugt til dels at stive tøj som forklæder og kapper, og dels til at jævne f.eks. rødgrød og fløjlsgrød. I dag bliver kartoffelmel stadig brugt men mest på ‘usynlige’ steder som i slik – f.eks. vingummi og lakridskonfekt – og piller, hvor det fungerer som ‘lim’ og får det hele til at hænge sammen.

 

Anduin

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies til statistik med anonymiserede data mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk