Noget om jordbær

Ingen tvivl om, at det er jordbærsæson, og de fristende røde bær, er svære at overse.

Indbegrebet af sommer
Indbegrebet af sommer

Faktisk er jordbær overhovedet ikke bær – de er frugter (helt præcist accessoriske frugter), hvor frøene sidder uden på den svulmede frugtbund. Teknikaliteterne gør næppe nogen forskel for jordbærelskere, men sorten gør. Der er ganske stor forskel på både smag, holdbarhed og fasthed på de forskellige bær, og de modnes heller ikke helt samtidigt.

Gammel kending

Ordet jordbær kendes fra omkring 1450 men er langt ældre og er fællesgermansk oprindelse. Vi har ‘altid’ haft skovjordbær (fragraria vesca) i Danmark. Der findes også bakkejordbær (fragraria viridis), som er mindre kendt, og vi startede med at dyrke spanske jordbær. De fleste af de store jordbær kommer oprindeligt fra Chile (fragraria chiloënsis), og mange sorter er skabt ved krydsning som f.eks. ‘Dania’, som er skabt fra Frigg og Dulcita. De almindeligt dyrkede i Danmark er Polka, som har den ‘klassiske’ jordbærsmag, Korona, Florence, Honeoye, El santa, Salsa, Sonata og Upiganda.

Honeoye til venstre - Sonata til højre.
Honeoye til venstre – Sonata til højre.

Skovjordbær har man altid spist og måske også dyrket. De nævnes i håndskrifter fra 1400-tallet, og bliver mere almindeligt omtalt fra slutningen af 1500-årene, hvor man bl.a. importerer jordbær til hoffet. Der er bugen også almindelig, som Henrik Smid skriver: ‘kokkene kender jordbær vel – de koger gode retter af dem’. I 1595 sendes jordbær fra Mecklenburg til Nykøbing Slot, så tyske jordbær i danske maver er ikke noget nyt fænomen.

1603 bestiller dronning Anna Cathrine jordbær fra slotshaven i København 173 potter bær sammen med hyldeblomster og rosenblade til at sætte på akvavit. Idag kan man få både jordbærsaft, -sirup og -vin. Jordbærsnaps har jeg dog ikke hørt om. Måske det bør komme an på en prøve.

Der samles jordbær i naturen – også til hoffet, og i løbet af 1600-tallet bliver de mere almindeligt dyrket, og de spanske jordbær er kommet til landet. Det er dog kun i ‘store herrers haver’, man har den slags luksusvarer, selvom de ‘er bønderne såre bekendte’.

Hvis man ikke selv vil plukke kan man købe friskplukkede jordbær direkte hos producenterne, som her på Tokkerupgård

Hvis man ikke selv vil plukke kan man købe friskplukkede jordbær direkte hos producenterne, som her på Tokkerupgård

På vej til markedsafgrøde

I 1700-tallet bliver der så taget større arealer i brug til jordbær, og man kan købe planter i København i 1734. Senere – i 1820’erne sælges det som andre grøntsager, men kvaliteten er svingende – de er avlet større men også mindre smagfulde. Der er nu ni sorter med skovjordbær som den ene, og man kan få dyrkningsråd, selvom det er herregårds- og præstehaver, som har plads til jordbær. Alle andre gik stadig i skoven efter bær. I løbet af 1800-tallet bliver jordbærvanerne dem, vi kender, selvom man stadig bekymrer sig: ‘Overdreven nydelse kan give en slags eksem, så ansigtshuden kommer til at ligne jordbærrets nubrede overflade.’ Og så skal man ikke spise jordbær efter solnedgang og dugfald. I betragtning af jordbærsæsonens lige omkring Skt. Hans, er det nok ikke den største fare, man kan opleve som jordbærspiser.

Pas på tudserne

Simon Paulli, tysk læge og botaniker, der opvoksede i Nykøbing, hvor faderen var livlæge for Sophie (og måske den første i Danmark der advarede mod tobak), skrev i 1648 i værket Flora Danica:

‘Jordbærrene i skov og mark såvel som i haver, øplejer at lokke dem til sig som går forbi, så at de får stor begærlighed til dem og plukker og æder, men under rankerne lever ofte tudser, de gyder deres gift på planterne, og man kan derfor ikke undre sig over, at mange af de mennesker tit og ofte bliver forgiftet og geråder i store sygdomme. Det hedder videre, at man kun må spise de bedste jordbær, og de skal vaskes først. Kvinderne, som at nærighed plejer at komme rhinskvin på jordbærrene i stedet for mælk, de gør ingenlunde gavn og må gøres ansvarlige for adskillige slemme og onde tilfald, som deraf kan forårsages; uden mælk kan bærrene give kolik eller diarré, men tilberedes de med sukker og vin, er de overmåde sunde..hvorom alting er, da er det meget fornødent og værd at mærke sig, at de er allersundest, når man spiser dem før måltidet og de andre retter. ‘

Det er nok en udmærket ide at vaske sine jordbær, så både jord og tudseslim fjernes, og da snegle elsker jordbær, kommer der muligvis tudser – de elsker nemlig snegle. At rhinskvin skulle være billigere end mæk, holder vist ikke længere. Sunde – jo, der er masser af C-vitamin, hvad man dog ikke vidste noget om på Paulis tid, hvor sukker stadig blev betragtet som styrkende og godt at give til syge og svage.

Jordbær kan også nydes i simpleste sommerform - med vanilleis
Jordbær kan også nydes i simpleste sommerform – med vanilleis

Anduin

 

Jordbærsnaps

kan f.eks. laves af

1 flaske snaps uden smag (f.eks. Brøndums klar)

jordbær i skiver

10 kørvelfrø eller 3 stjerneanis og 1 spsk sukker

eller 1 spsk akaciehonning

Fordel på 2 flasker og lad stå 3-4 uger. Ryst undervejs. Si før brug.

 

Kilde: Folk og flora af Vagn J Brøndegaard. Udkom i fire bind 1978-1980 og i ny udgave i 1987. (Kungl. Skogs- och Lantbruksakademien (KSLA), Enheten för de Areella Näringarnas Historia (ANH) )  (ideoplæg: Anne Elmer, Museum Lolland-Falster)

 

Om sorter:

http://www.frukt.no/leksikon/baer/jordbaer/