Pointerne stod i kø til lanceringen af Madens Folkemøde

Veloplagt, velbesøgt og velsmagende – der var fuld skrue på lanceringen af Madens Folkemøde, og hvis den entusiasme kan bæres videre til folkemødet, så bliver det rigtigt godt.

 

Hvad er det der gør, at sådan noget flyver? Det er når et lokalområde har taget det til sig og sagt – det er det her vi vil. Og der blev så opfordret til, at lokale ’folk, virksomheder, landmænd, restauratører, frugtavlere, vinavlere, bryggere siger – det er sgu fedt det her – vi gør det sammen. Og så kan vi godt invitere resten af Danmark herned og være med til det.’

Der skal være fokus på viden og debatter men også på børn og mad, så de kan få gode madvaner og et godt forhold til mad, og Folkemødet skal være en ting, man kan komme til sammen som familie.

 

Demokrati og gennemsigtighed

Claus Meyer indledte med at tale om, hvordan der med det nordiske køkken skete meget på restaurantscenen, men som han sagde: ’Det er ikke alle potentialer, som er blevet forløst. Der er debatter, som er fuldstændigt fraværende, og der er andre debatter, som er skingre, hvor folk står og råber og skriger til hinanden fra hvert sit hjørne, uden at det flytter noget, eller dem der kigger på bliver klogere.

Det kan også blive udemokratisk, så de folk, der har flest penge eller råber højst eller har de stærkeste formelle magtbastioner, har uforholdsmæssig stor indflydelse på den retning, som den fortsatte udvikling af vores madkultur tager.

Maden er vigtig for sammenhængen i vores samfund og for de kommende generationers mulighed for at leve gode liv.  Så man kan ønske sig, at diskussionerne om, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der skal præge rejsen, bliver mere gennemsigtige og mere demokratiske.’

Vigtige pointer, som bl.a. fik viceborgmester og tidl. minister Henrik Høegh til at sige: ’Jeg kan slet ikke forstå, vi har kunnet leve uden et madens folkemøde.  Vi har udstillinger og dyrskuer og markeder men får vi nogen sinde talt om det – får vi talt om måltidet? Får vi talt om og tænkt over – hvad gør maden ved os og hvad gør vi ved den? Hvordan er den produceret? Hvor kommer den fra?’

 

Tættere på Bonderøven

Henrik Høegh fortsatte med at forholde sig til vejen fra mark til måltid: ’Nu skal vi prøve at blive engageret omkring den glæde, der er ved at sidde sammen omkring et bord og nyde et måltid. Er vi parat til ’den sociale inklusion’, der er omkring et måltid og tale med hinanden med mad i munden?  Til at blive optaget af de korte afstande mellem hvad der sker i staldene og på marken, uanset hvilken produktionsform, man har derude?’ Hvad er forventningen og oplevelsen, når vi sidder ved et bord og nyder maden?

’Der kommer til at ske rigtigt meget derude i staldene og på markerne bare de næste 5 år. Faktisk kan produktionen af fødevarer komme tættere på Bondrøven. Han har ikke så mange dyr – han kan nå at klappe dem, han kan nå at mærke dem. Og når han går ude i markerne, kan han se på planterne – har de næringsstoffer nok, har de vand nok? Det bliver fremtidens fødevareproducenter langt bedre til. Det, han laver, er nemlig monitorering.  Han samler data om sin produktion. Det kommer de fremtidige fødevareproducenter til – men nu er det droner, nu er det sensorer, nu er det øremærker med en temperaturmåler, der sender beskeden til landmanden, at de her 10 søer – hvis de kommer til at se en orne indenfor de næste 10 timer, så får de bare julelys i øjnene. På marken kommer til at kravle sådan en robot rundt – der sender en besked til landmanden om, at derovre ved skoven, der er nogle svampe, der er ved udvikle sig.’

Gammel viden og ny teknologi kan forenes til bedre dyrevelfærd, bedre økonomi for landmanden og mindre belastning af økosystemer, når arbejdet sker pr. behov i stedet for skemaer.

 

Myrer og stegte egern

Lisbet Olsgaard fra Landbrug & Fødevarer kommenterede, ’at fødevaredebatten er blevet usædvanligt skinger – og det er jo nogle gange en lille elite, der får utrolig meget taletid, så stor en stor del af danskerne, som egentlig bare gerne vil spise sund og god mad, bliver forvirrede og ikke kan forstå, hvad der sker.’ Bl.a. med veganerdebatten, og ’så bliver det en forkert maddebat, vi får.’

Fokus skal tilbage på det mere folkelige: ’Da kokke blev rockstjerner, skete der altså noget med maden, og der skal vi passe lidt på, at det her myrehalløj og stegte egern – hvis vi skal løfte bunden op, som det her handler om, så skal der ikke meget stegt egern til, før vi taber folk på gaden.’

 

Ansvar hele vejen rundt

Som Claus Meyer har Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, også fokus på det demokratiske: ’Vi har en meget kompleks dagsorden, vi skal have adresseret – vores måde at forvalte vores jord på og vores natur på.’

I det hele taget handler det om at tænke i helheder, hvor maden er en del af en langt større kontekst: ’Det er en dagsorden, som både handler om klima, den handler om sundhed, den handler om miljø, den handler om at sikre rent drikkevand – den handler om, at man tager ansvar hele vejen rundt.’

 

Tingsted og livsglæde

’Vi laver et tingsted på den her måde.  Alle skal ud at snakke. Alle skal have en mulighed for at være med til at træffe beslutninger. Det, at vi mødes, betyder, at vi handler med hinanden. Vi handler af med hinanden. Og så spiser vi. Det handler om, hvordan vi sætter livsglæden i centrum. Og det kan vi gøre ved at lave sådan et møde.’

Det må gerne ske ’med gejst’ iflg. Henrik Høegh: ’Vi skal have noget gejst. Vi skal spise for at opleve.  Vi skal spise for at have det sociale samvær. Vi skal have flere af de gode måltider. Hvor vi snakker om, hvad det er, vi spiser. Hvad er det, der ligger på tallerkenen. Hvordan er det produceret? Hvad har vi gjort ved natur, miljø, dyr, og hvad har jeg betalt for det, og er det rimeligt?’

For John Brædder er sundhed og kvalitet også noget, der skal med på tinget: ’Vi skal have fokus på, hvad forstår forbrugeren som kvalitet, og hvad er det i virkeligheden, man gerne vil betale for? Og så skal vi have koblet det sammen med hele den sundhedstankegang, vi har i hele Europa. Hvad er det vi prioriterer? De fleste selvmord i dag, de foregår med kniv og gaffel. Det er jo egentlig den barske sandhed.’ Ebbe Bressing gav opbakning fra de lokale idrætsforeninger, hvor man gerne vil samarbejde omkring mad og idræt.

 

Mange mål og store ambitioner

Der var ingen tvivl om, at der er høje ambitioner for Folkemødet – der var stor begejstring og mange deltagere, og det sværeste bliver måske at vælge skarpt på, hvad der konkret skal debatteres om – første gang, næste gang… og hvordan det kan fungere med det ’folkelige’ – ikke mindst, hvis det skal være for både nørder og familier.

Hvis stemningen herfra kan bæres videre de næste 6 måneder til vi ses igen på Engestofte, så bliver det et brag af et Madens Folkemøde, hvor man kommer til at stå i kø for at ’tale med mad i munden’. Til dette møde blev der rig lejlighed til det – 200+ deltagere valgte at blive og spise sammen, og der var livlig snak over tallerkenerne.

 

Anduin

 

 

Skriv et svar